Trivsel - et nøgleord
Trivsel, læring, selvværd og social kompetence - det gør vi noget ved...
Personalet, ledelsen og skolebestyrelsen i 2006 har besluttet en række tiltag, som skal fremme en endnu bedre trivsel på Odden skole.
Målsætning
1. Oddens skoles ønsker at være en skole med en god trivsel, høj faglighed og en postiv udvikling af elevernes sociale kompetencer.
2. Odden skole ønsker en positiv sproglig omgangsform/tone og adfærd blandt børn. En skole, hvor forskellighed accepteres, respekteres og værdsættes. At forskellighed betragtes som en styrke i fællesskabet.
3. Odden skole ønsker, at elevernes arbejdsmiljø skal motivere læring og trivsel.
Konkrete tiltag på Odden skole skoleåret 2006/07 :
· En pædagog deltager i elevernes store frikvarter, som en ?igangsætter? af aktiviteter. I vinterperioden: Spilleaktiviteter på biblioteket, bordtennis i aula / hal mv..
· ?Venskabsklasser? mellem større elever og mindre elever i forbindelse med traditioner og ved andre gode lejligheder i skoleåret.
· Alle lærere og pædagoger bliver introduceret i Helle Højbys ( psykolog ) model om klassemøder, hvor eleverne får kompetencer til at modgå mobning, mistrivsel, og istedet fremmer de gode kammeratskaber.
· Klare arbejds- og omgangsregler i klassen lavet i samarbejde ml. lærer/pædagog og børn i starten af skoleåret.
· Klar afstandstagen- og handlingsplan overfor mobning.
Elever og voksne i en skole
Vi er meget forskelllige. Nogle tåler mere end andre alt afhængig af den personlige styrke og psykiske tilstand. Eleverne er i skolen for at få lært mest muligt både fagligt og socialt. Det handler om gode læreprocessser og almen dannelse. En udbytterig skolegang skal ske i en respektfuld og ordentlig omgangstone alle parter imellem. Det er noget, der skabes af de mennesker, der til enhver tid er i skolen og af den forældrekreds, der har børn gående på skolen.Der er mange forventninger til skolegangen ? alle ønsker, at det skal gå det enkelte barn godt. Derfor kan det være nødvendigt at opstille forventninger til elev, forældre og ansatte på skolen som udgangspunkt for dialogen og samarbejdet for en god skolegang.
Hvad vi forventer på Odden skole / sfo :
at eleven:
- tager aktivt del i undervisningen
- føler et ansvar for kammeraterne
- tage egne initiativer
- ønsker at lære noget
- ikke forstyrrer undervisningen
- møder udhvilet
- møder velforberedt
- gør sit bedste
- møder til tiden
- taler ordentlige til lærerne og hinanden, dvs. ikke sårende, nedgørende, mobbende
- behandler skolens inventar og materialer ordenligt
- prioterer skolearbejdet førend fritidsaktiviteter
at forældrene:
- intereser sig for skolen
- har en positiv kritisk holdning til skole/lærer/barn ( taler f.eks. ikke dårligt om skolen i barnets tilstedeværelse)
- deltager aktivt i skolens arrangementer
- er aktive i forældresamtaler og forældremøder
- skaber mulighed for, at barnet er velforberedt
- skaber gode traditioner i familien, så
1. barnet møder mæt i skole
2. barnet har madpakke / drikkedunk med, evt. penge til en sund bolle
3. barnet møder udhvilet i skolen
4. barnet medbringer de nødvendige materialer ( idræt : sko, tøj,
håndklæde mv.)
5. barnet er hensigtsmæssigt klædt på
- opdrager barnet til at tage medansvar for egen skolegang
- opdrager barnet til at kunne fungere i skolen
- kontakter skolen, hvis der er faglige eller sociale problemer med barnet
eller det bare går godt
at pædagog/lærer/ leder
- er engageret og inspirerende i undervisningen
- motivere eleverne
- kan lide at undervise
- er faglig dygtig
- er en god pædagog
- har et positivt samarbejde og en aktiv dialog med forældrene
- kontakter forældrene, hvis der er faglige eller sociale problemer med ´
eleven eller det bare går godt
- udtrykker sin holdning til etiske spørgsmål
- skaber gode debatter i gensidig respekt
- kan håndtere og løse konflikter
- møder til tiden
- tager del i det fælles ansvar for at få skolen til at fungere
- stiller udfordringer / krav til eleverne
- er bevidste om, at han/hun er den voksne
Odden skole er en lille skole,
hvor ?lilleskolens? styrker og overskuelighed giver grobund for venskaber. Samspilsbanen er kridtet op, hvis man ser mulighederne og udnytter dem i det daglige: i undervisning- som i SFO-tid, i pauser og frikvarterer og i fritiden. Der kan og skal knyttes mange kammerat- og venskabsbånd af langvarig karakter, men det er vigtigt at alle får knyttet kontakt til nogen i skolen ? at være ?dømt? uden for er meget ubehageligt og skadeligt for elevens personlige udvikling.
Handleplaner for at undgå mistrivsel og mobning eller imødgåelse af mobning:
Overordnet skal det være synligt og mærkbart, at mobning og mistrivsel af enhver karakter ikke accepteres på skolen, hvilket kommer til udtryk ved, at alle børn og voksne på skolen straks griber ind, når det opdages. Skolen arbejder målrettet med elevernes personlige alsidige udvikling og har en klar holdning til børns trivsel.
Hvad gør vi på hele skolen ?
Odden skole / sfo har mange gode fælles traditioner, og vi gør samtidig følgende for at opbygge og udbygge den fælles ånd og den gode trivsel på skolen:
· fælles skolestart ( morgenbord)
· markering af 7. klasses sidste skoledag
· idræts- og aktivitetsdage
· tema uge(r) med fælles overordnet tema for hele skolen
· skole- og sfo fester
· samarbejde med elevrådet om fælles arrangementer
· adoptionsordning imellem yngre og ældre klasser, ?Venskabsklasser?
· morgensamling for hele skolen ? minimum 1 gang om ugen
· flagning på hvert barns fødselsdag
· sætter temaet om trivsel højt på skole/hjem- samtaler, forældremøder og skolebestyrelsesmøder
Hvad kan den enkelte elev selv gøre ?
Den enkeltes elevs væremåde har stor indflydelse på, hvordan han/hun bliver opfattet af kammerater og voksne. ? Vær over for andre, som du ønsker, de skal være over for dig? er et godt udgangspunkt. Det er vigtigt at være positiv overfor andre ? også i det sprog der bruges.
Undgå forstyrrende, nedgørende og sårende sprogbrug samt overdrevent brug af sarkasme
( er med til at distancere samtalen og samværet ).
Uacceptabelt sprogbrug og adfærd påpeges af de voksne og hjemmet kontaktes !
Hvad kan forældre gøre ?
Som forældre til et skolesøgende barn på Odden skole har man pligt til at sørge for at ens barn er velopdraget, og at det kan og vil tage hensyn til andre. Forældre forventes at ville indgå i en konstruktiv og forpligtende dialog med skolens ansatte om deres barns skolegang ? herunder at
være villig til at indgå i løsningsmuligheder af barnets eventuelle adfærdsmæssige problemer, hvad enten det er sprog, mobning eller adfærd på skolen.
Der kan altid rettes henvendelse til lærere og pædagoger ang. barnets udvikling og faglige udbytte.
I skoletiden skal alle henvendelser ske via skolens kontor, så undervisningstiden ikke forstyrres.
Opbakning og loyalitet fra forældre side overfor skole og den enkelte lærer/ pædagog er meget afgørende for barnets udbytte af skolegangen.
Hvad kan / skal lærere, pædagoger m.fl. i skolen gøre ?
De voksne i skolen skal være meget opmærksomme på den enkelte elevs udvikling og trivsel og straks gribe ind, hvis man observerer, at en enkelt elev ikke har det godt i skolen. Klasselærer og pædagog i SFO skal være særligt opmærksomme og øvrige inddrages straks, hvis enkelte elever eller elevgrupper mistrives. Ligeledes giver kolleger også klasselærer eller pædagog besked, når de observerer noget.
De voksne kan / skal være igangsætter af lege i frikvarterer, sociale arrangementer, konflikthåndtering og udvikler af børnenes sociale kompetencer.
Indfølingsevne og interesse for den enkelte elev er meget vigtig for at opnå dennes tillid og fortrolighed, samt at man anvender fortrolige oplysninger om elev/forældrebaggrund mv. med forsigtighed.
Lærere / pædagoger skal være opmærksomme på egen rolle og adfærd i forhold til eleverne ? hvilket naturligt kan tages op med kolleger i eget team ( kollegialt vejledning) eller i samtale med skolens ledelse.
Hvem kan hjælpe ?
Hvis indsatsen mod mistrivsel, evt.mobning ikke stoppes, på elev-klasseniveau af klasse- og faglærere+ forældre, medinddrages skolens ledelse, evt. psykolog.
På Odden skole har alle ansatte en pligt til at gribe ind over for mistrivsel og mobning, ved at tage mistrivsel alvorligt og tage afstand fra mobning af enhver art.