Værdier ved Odden Skole

Trivsel

Odden skole skal være et sted, hvor det er dejligt at gå i skole.

Elever, personale og forældre skal føle sig trygge i de fysiske rammer, både hvad angår undervisning - og fritid.

Vi arbejder målrettet og systematisk imod mobning.

Vi arbejder for, at alle oplever sig respekteret, forstået, set og hørt.

Vi tilstræber at arbejde konstruktivt med konfliktløsning.

Vi lægger vægt på, at der er plads til at vise glæde og begejstring.

 

Faglighed

Odden skole skal være et sted, hvor det kropslige, det intellektuelle, det personlige og den social udvikling skal gå hånd i hånd.

Det skal være meningsfuldt og sjovt at lære.

Vi arbejder for gode læringsrum, sådan at alle bevarer og udvikler deres nysgerrighed.

Der skal være tid til fordybelse.

 

Fællesskab

Odden skole skal være et sted, hvor alle er en del af fællesskabet.

Vi holder fast ved, udvikler og fornyer vores traditioner og fælles aktiviteter.

Traditioner og samarbejde på tværs, f.eks. af fag, klasser, alder, køn, institutioner, styrker fællesskabet.

Vi opfatter os selv som en meget vigtig del af lokalsamfundet.

 

Samarbejde

Odden skole ønsker et bevidst og synligt samarbejde mellem skole, hjem, det lokale- og globale samfund.

Vi lægger vægt på et højt informationsniveau ? med gensidig ansvarlighed for at få og give informationerne.

Vi skal være gode til at samarbejde og bruge hinandens ressourcer.

 

Ansvarlighed

Odden skole er et sted, hvor alle skal have respekt og tage ansvar for de menneskelige og materielle værdier.

Vi mener, at det er vigtigt at tage ansvar for sig selv og sine valg.

Vi mener, at det er vigtigt, at der er plads til at kunne lave fejl og lære af dem. 

 

Anerkendelse

Odden skole skal være en skole, hvor det positive og tolerante bør være grundlæggende livssyn.

Det er vigtigt, at kunne tænke fremadrettet og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Anerkendelse er at kunne rumme forskelligheder og udvise tillid og omsorg i respekt for hinandens grænser.

 

Personligt mod

Odden skole skal være en skole, hvor man kan udvikle sig, og hvor man tør udfordre sig selv i tillid til egne evner og holdninger.

 

At skabe nyt

Odden skole skal være en skole med rammer, der fremmer  nysgerrighed, eksperimenter og iderigdom.

Via nytænkning skal fortiden bruges i fremtidens tjeneste.

 

Odden skole d. 4. januar 2007